... det er os med rød løber og flag
 
  
Morgenduoen - lidt forskønnet
 
 

Morgenduoen

Telf.: 6599 1812
Mob.: 2447 7059

Sangark MIDI og MINI - det alm. eller korte program

Når gæsterne efter en lille halv time har fået stillet den værste morgensult og kaffetørst, begynder vi at tænke på den fælles underholdning - musik og sang ved kaffebordet.
 
Sangark MIDI og MINI indeholder både de 4 standardsange til udenfor som er nævnt i højre spalte og et kortere program til kaffebordet. Sangark MINI og MIDI kopieres på begge sider af papiret og foldes, så der opstår en 4-sidet A5-folder.
 
Vi spiller gerne de fulde programmer i sangark Kaffebordet, men hvis sangglæden ikke er så fremherskende, anbefaler vi en kortere udgave. Sang og musik skulle gerne opfattes som et festligt indslag, og ikke som om vi vil overtage hele festen.
 
MIDI indeholder 4 sange til kaffebordet: (se den her)
Vi si'r tillykke - Melodi: Congratulations
Kald det kærlighed - Lars Lilholt
Skuld gammel venskab ren forgå
Afslutningssangen - Melodi: I en kælder sort som kul
 
MINI indeholder 2 sange til kaffebordet: (se den her)
Kald det kærlighed - Lars Lilholt
Vi si'r tillykke - Melodi: Congratulation
 
I begge tilfælde spilles brudevalsen i midten, og vi afslutter med hurra og et kort "De skal leve"-potpourri.
 
Ønskes en af sangene udskiftet med en anden sang fra et af sangarkene, vil det normalt kunne klares.

Har familien en yndlingssang, kan vi måske indpasse den i programmet.
Er der en fødselsdag, har vi altid noder med til en fødselsdagssang.
Ude-program

Programmet udenfor ligger normalt ret fast, og det omfatter

I Østen stiger solen op
Katinka luk vinduet op
Det er så yndigt
Om lidt er kaffen klar

Hvis det ønskes, spiller vi
"I Østen" og "Katinka" ved soveværelsesvinduet.

Der er ingenting, der maner
spilles hvis solen er oppe og flaget også skal op.

Bryllupsmarchen spilles
mens gæsterne går ind.

Andre ønsker kan måske opfyldes. Bare spørg os.